Søg
  • Pernille Bærendtsen

Afrikansk litteratur på Folkemødet


Litteratur er en hjørnesten i det danske demokrati. Derfor bidrager Danmark med støtte til, at også unge i Østafrika får mulighed for at skrive kreative tekster og læse litteratur skabt af deres egne forfattere. Hør litteraturformidler Niels Offenberg og CKU’s direktør Elsebeth Krogh debattere, hvordan litteratur kan bidrage til jobskabelse, dannelse og demokratisk udvikling i nogle af verdens fattigste lande. HVORNÅR: Lørdag 13. juni 2015 kl. 9:00-9:30 (inklusiv morgenmad) HVOR: Haveteatret, Grønbechs Hotel, Vinkelstræde 2, Allinge DELTAGERE: Niels Offenberg, Festivalleder kbh læser og Litteraturformidler, Københavns Hovedbibliotek; Pernille Bærendtsen, journalist og konsulent med erfaring fra Østafrika, Elsebeth Krogh, Direktør, Center for kultur og Udvikling/ Danish Center for Culture and Development Kulturministeriet har med kampagnen Danmark Læser inspireret flere unge og voksne til at opleve litteraturen. Samtidig bidrager Danmark gennem CKU til at styrke læsekulturen i Uganda, Tanzania og Kenya, så flere unge får adgang til litteratur gennem skoleklubber, mobilapps og lokale spoken word-scener. Kom og bliv klogere på litteraturs betydning for demokratiseringsprocesser og jobskabelsesindsatser i det danske udviklingssamarbejde, når Pernille Bærendtsen taler om litteraturens betydning i østafrikansk perspektiv med litteraturformidler Niels Offenberg og CKU’s direktør Elsebeth Krogh, som trækker tråde til danskstøttede kulturprojekter i Østafrika.

Tjek eventen her (hvorfra teksten er kopieret).


3 visninger